Hjælp

Søg kommune







Generel hjælp til ventelistelukning.dk

Forældre har ret til at få skrevet deres børn på venteliste til et dagtilbud i en anden kommune end hjemkommunen. Kommuner har dog mulighed for at lukke deres ventelister for børn fra andre kommuner. Denne ret kan kommunerne blandt andet benytte, hvis pasningsgarantien er truet. En beslutning om at lukke ventelister for andre kommuners børn kan maksimalt vare 3 måneder. Hvis kommunen ønsker at forlænge lukningsperioden, skal den træffe en ny beslutning.

Om databasen
Alle kan søge oplysninger i databasen, men den er især henvendt til forældre, der ønsker at vide, hvor deres børn ikke kan optages på venteliste. Oplysningerne i databasen giver derudover Socialstyrelsen viden om omfanget af lukninger.

Om søgning
Når du søger, skal du først vælge punktet "Søgning". Her kan du vælge mellem "Søg kommune" og "Vis på Danmarkskort".
Vælger du "Søg kommune", skal du vælge en kommune og trykke "Vis kommune". Herefter vises den gældende status for kommunen.
Hvis du vælger "Vis på Danmarkskort", kan du ud fra en række søgekriterier enten få søgeresultatet på et danmarkskort eller i en csv-fil (en csv-fil er en kommasepareret fil, som du nemt kan importere i et regneark eller en database).

Om indberetning
Alle kommuner har fået tilsendt brugernavn og adgangskode, som giver dem adgang til at indberette. Hvis en kommune mangler brugernavn og adgangskode, skal der rettes skriftlig henvendelse til Socialstyrelsen, enten via e-mail eller post. Adressen er:

Socialstyrelsen
Edisonsvej 18, 1.
5000 Odense C
E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Der er udgivet en hjælpe-manual til indberetning, som kan ses her i pdf-format (højreklik på linket og vælg "Gem destination som..." for at gemme filen på din computer).
Desuden er der en hjælpe-knap ved alle sider i indberetningsmodulet.

Kontaktperson
Fuldmægtig Erik Vind Frost
E-mail: efr@servicestyrelsen.dk
Telefon: 72 42 37 52









Socialstyrelsen | Edisonsvej 18, 1. sal | 5000 Odense C | Tlf.: 72 42 37 00 |  servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk